{"id":1404,"date":"2024-05-31T06:17:05","date_gmt":"2024-05-31T06:17:05","guid":{"rendered":"https:\/\/vangstedet.dk\/?page_id=1404"},"modified":"2025-10-21T05:11:44","modified_gmt":"2025-10-21T05:11:44","slug":"underskud","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/underskud\/","title":{"rendered":"UNDERSKUD"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"underskud\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Anmeldelse af Emma Holtens bog “Underskud”.<\/strong><\/p>

– af J\u00f8rgen Vangsted, maj 2024<\/strong><\/p>

Den videnskab der definerer fremtiden, er den samme videnskab der definerer, hvad \u201dv\u00e6rdi\u201d betyder. Nok er fremtiden i h\u00e6nderne p\u00e5 politikerne, men v\u00e6rdi fasts\u00e6ttes ofte af \u00f8konomer. Men hvad g\u00f8r vi, n\u00e5r \u00f8konomi ikke er en eksakt videnskab og \u00f8konomer langt fra er enige?<\/strong><\/p>

Jo, vi g\u00f8r det, vi oplever og stiltiende accepterer, at politikerne h\u00e5ndplukker \u00f8konomer og s\u00e6tter dem i spidsen for deres ideologier.<\/strong><\/p>

Det er fx det der sker, n\u00e5r regeringen p\u00e5st\u00e5r, at der b\u00e5de er plads til skattelettelser og velf\u00e6rd. Det samme var tilf\u00e6ldet med afskaffelsen af store bededag, hvor \u00f8konomerne regnede ud, at der var en gevinst p\u00e5 3 mia. kr. – blot fordi man ikke kender den \u00f8konomiske v\u00e6rdi af en fridag.<\/strong><\/p>

Emma Holten tager tager os p\u00e5 forrygende vis med p\u00e5 en rejse ind i \u00f8konomiens skjulte afkroge, hvor \u00f8konomer sammens\u00e6tter deres tal og beregninger til politik. Her er ingredienser af kendte faktorer, antagelser om afledte virkninger, tilpasning til erhvervslivets \u00f8nsker og til verden omkring os. Og hun g\u00f8r det med en grundig research og adskillige kildehenvisninger til kendte \u00f8konomer og filosoffer.<\/strong><\/p>

Med en klar feministisk \u00f8konomisk t\u00e6nkning tager hun udgangspunkt i omsorg – bredt defineret – som omfatter alt hvad der sker indenfor hjemmets fire v\u00e6gge, til det den offentlige sektor st\u00e5r for. Omsorg er en ingrediens i \u00f8konomien der er sv\u00e6r – n\u00e6sten umulig – at s\u00e6tte tal p\u00e5.<\/strong><\/p>

Omsorg opleves som en selvf\u00f8lge, men dens \u00f8konomiske v\u00e6rdi kan ikke m\u00e5les, p\u00e5 samme m\u00e5de som industriel produktion eller v\u00e6rdien af en h\u00e5ndv\u00e6rker, der straks kan indg\u00e5 i den etablerede \u00f8konomi.<\/strong><\/p>

Kvinderne st\u00e5r for st\u00f8rstedelen af omsorgsarbejdet. B\u00e5de det l\u00f8nnede og det ul\u00f8nnede. Det er ogs\u00e5 kvinderne der i gennemsnit tjener mindst, og den v\u00e6sentligste grund er den, at deres arbejdes v\u00e6rdi ikke kan m\u00e5les. Kvinder m\u00e5 tilmed ofte leve med, at de omtales som en underskudsforretning.<\/strong><\/p>

En p\u00e6dagog udf\u00f8rer utvivlsomt noget v\u00e6rdifuldt, men hvordan skal det kunne udregnes p\u00e5 det enkelte barn? Vi kender \u201dcost\u201d \u2013 alts\u00e5 hvor meget en p\u00e6dagog skal have i l\u00f8n \u2013 hvorimod \u201dbenefit\u201d \u2013 det l\u00f8nnen kaster af sig – er umuligt at s\u00e6tte tal p\u00e5. For nogen kan p\u00e6dagogen v\u00e6re \u00e5rsagen til et senere rigt og velfungerende liv med familie og arbejde. For andre har p\u00e6dagogen v\u00e6ret mere eller mindre ligegyldig.<\/strong><\/p>

Cost-benefit-analyser af omsorgsarbejdere er umulige i den etablerede \u00f8konomi. Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 fx p\u00e6dagoger, l\u00e6rere og sygeplejersker svinger derfor i takt med det \u00f8konomerne mener der er r\u00e5d til, helt uden den mindste anelse om den \u00f8konomiske v\u00e6rdi og afkastet i fremtiden.<\/strong><\/p>

Emma Holten bruger bevist begrebet \u201dden etablerede \u00f8konomi\u201d. Hun citerer idehistoriker Ludvig Goldschmidt Pedersen for at kalde dem, der arbejder i feltet for \u201d\u00f8konokrater\u201d. Der findes naturligvis andre m\u00e5der at t\u00e6nke \u00f8konomi p\u00e5, men disse \u00f8konomer specialiserer sig i \u00f8konomiens v\u00e6rkt\u00f8jer til at analysere, hvordan verden ser ud og hvad der skal til\u2026. Hvad ellers?<\/strong><\/p>

Problemet er blot, at de \u00f8konomiske v\u00e6rkt\u00f8jer ikke kan tage h\u00f8jde for alle afledte virkninger. Det man sparer p\u00e5 skoler, b\u00f8rnehaver og sygehuse i dag viser f\u00f8rst resultater mange \u00e5r efter. Skattelettelser derimod, viser sig umiddelbart som merforbrug og v\u00e6kst, der kan f\u00e5 BNP (bruttonationalproduktet) til at vokse. Til geng\u00e6ld kan det give hovedpine for velf\u00e6rden.<\/strong><\/p>

Det er her Emma Holten s\u00e5 befriende tr\u00e6kker \u00f8konomerne ned p\u00e5 et plan, hvor de h\u00f8rer hjemme; n\u00e5r de ikke kender v\u00e6rdien af omsorg, kan de heller ikke p\u00e5ber\u00e5be sig ret til den fulde sandhed.<\/strong><\/p>

Den etablerede \u00f8konomi ville n\u00e6ppe indf\u00f8re velf\u00e6rdsstaten i dag. Uanset hvordan man regner p\u00e5 det, vil den give underskud. Forfatteren g\u00e5r ikke ind i den politiske diskussion, men for mig at se er der ingen tvivl om, at hun har opm\u00e6rksomheden rettet p\u00e5 en tendens, der v\u00e6rds\u00e6tter markedets frie kr\u00e6fter, skattelettelser og en \u00f8get individualisering.<\/strong><\/p>

Ul\u00f8nnede omsorgsarbejdere – og det er flest kvinder \u2013 bliver ofte p\u00e5 det skammeligste udstillet som mennesker, der ikke bidrager til BNP. Selv om det isoleret set er sandt, er det et udtryk for, at det er kvinderne der er noget galt med. Ikke BNP.<\/strong><\/p>

Holten citerer det globale konsulentbureau McKinsey for at have regnet ud, at hvis kvinder var lige s\u00e5 erhvervsaktive som m\u00e6nd, ville det skabe en global BNP-v\u00e6kst p\u00e5 28 billioner dollars. De antager med andre ord uden videre, at disse kvinder ikke skaber nogen form for v\u00e6rdi.<\/strong><\/p>

Det v\u00e6rste ved s\u00e5danne \u201dberegninger\u201d er nok den, at der sj\u00e6ldent stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l til dem. Journalister agerer som mikrofonholdere. Der skrives og citeres som var det videnskabelige fakta. \u00d8konomiministeriets beregninger er uomg\u00e6ngelige, og oppositionen f\u00e5r altid at vide, at de er helt uansvarlige, hvis de g\u00e5r i rette med \u00f8konomerne.<\/strong><\/p>

Emma Holten siger i sin indledning, at …\u201d\u00d8konomi er politikkens modersm\u00e5l, det er magtens sprog. Der er ikke nogen typer t\u00e6nkning, der kommer t\u00e6t p\u00e5 at have den indflydelse, \u00f8konomiens v\u00e6rkt\u00f8jer har. Hvad der er \u201dr\u00e5d til\u201d, er det samme som, \u201dhvad der er muligt\u201d\u201d.<\/strong><\/p>

Men bogen skaber helt naturligt den tanke i hovedet p\u00e5 l\u00e6seren, at det er muligt at t\u00e6nke \u00f8konomi p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Alligevel f\u00e5r omsorg \u2013 en vigtig del af velf\u00e6rden \u2013 kamp til stregen i disse \u00e5r, alene fordi den ikke indg\u00e5r i den etablerede \u00f8konomis faste holdepunkter. Velstand bliver derfor vigtigere end velf\u00e6rd.<\/strong><\/p>

\u201dUnderskud\u201d er inddelt i 9 let l\u00e6ste kapitler, med mange historiske rids, der fort\u00e6ller, hvor vi har f\u00e5et vores ideer fra. Det er en meget vigtig bog om tiden. Til tiden! En essentiel flig af demokratiet l\u00f8ftes ud i lyset for at fort\u00e6lle os, at \u00f8konomi ikke er eksakt videnskab, men et redskab der kan bruges og misbruges uden tanke for, at ingen, INGEN kan leve et helt liv uden omsorg.<\/strong><\/p>

Det er den flig af demokratiet, hvor vi oplever en diskrepans mellem en tiltagende velstand og en samtidig nedsk\u00e6ring p\u00e5 velf\u00e6rden. Vi m\u00e5 v\u00e6lge, og for at kunne det, f\u00e5r Emma Holten os p\u00e5 bl\u00e6ndende vis til at forst\u00e5, at \u00f8konomer kun er mennesker med politiske<\/strong> regnemaskiner.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Anmeldelse af Emma Holtens bog “Underskud”. – af J\u00f8rgen Vangsted, maj 2024 Den videnskab der definerer fremtiden, er den samme videnskab der definerer, hvad \u201dv\u00e6rdi\u201d betyder. Nok er fremtiden i h\u00e6nderne p\u00e5 politikerne, men v\u00e6rdi fasts\u00e6ttes ofte af \u00f8konomer. Men hvad g\u00f8r vi, n\u00e5r \u00f8konomi ikke er en eksakt videnskab og \u00f8konomer langt fra er enige? Jo, vi g\u00f8r det, vi oplever og stiltiende accepterer, at politikerne h\u00e5ndplukker \u00f8konomer og s\u00e6tter dem i spidsen for deres ideologier. Det er fx det der sker, n\u00e5r regeringen p\u00e5st\u00e5r, at der b\u00e5de er plads til skattelettelser og velf\u00e6rd. Det samme var tilf\u00e6ldet med afskaffelsen af store bededag, hvor \u00f8konomerne regnede ud, at der var en gevinst p\u00e5 3 mia. kr. – blot fordi man ikke kender den \u00f8konomiske v\u00e6rdi af en fridag. Emma Holten tager tager os p\u00e5 forrygende vis med p\u00e5 en rejse ind i \u00f8konomiens skjulte afkroge, hvor \u00f8konomer sammens\u00e6tter deres tal og beregninger til politik. Her er ingredienser af kendte faktorer, antagelser om afledte virkninger, tilpasning til erhvervslivets \u00f8nsker og til verden omkring os. Og hun g\u00f8r det med en grundig research og adskillige kildehenvisninger til kendte \u00f8konomer og filosoffer. Med en klar feministisk \u00f8konomisk t\u00e6nkning tager hun udgangspunkt i omsorg – bredt defineret – som omfatter alt hvad der sker indenfor hjemmets fire v\u00e6gge, til det den offentlige sektor st\u00e5r for. Omsorg er en ingrediens i \u00f8konomien der er sv\u00e6r – n\u00e6sten umulig – at s\u00e6tte tal p\u00e5. Omsorg opleves som en selvf\u00f8lge, men dens \u00f8konomiske v\u00e6rdi kan ikke m\u00e5les, p\u00e5 samme m\u00e5de som industriel produktion eller v\u00e6rdien af en h\u00e5ndv\u00e6rker, der straks kan indg\u00e5 i den etablerede \u00f8konomi. Kvinderne st\u00e5r for st\u00f8rstedelen af omsorgsarbejdet. B\u00e5de det l\u00f8nnede og det ul\u00f8nnede. Det er ogs\u00e5 kvinderne der i gennemsnit tjener mindst, og den v\u00e6sentligste grund er den, at deres arbejdes v\u00e6rdi ikke kan m\u00e5les. Kvinder m\u00e5 tilmed ofte leve med, at de omtales som en underskudsforretning. En p\u00e6dagog udf\u00f8rer utvivlsomt noget v\u00e6rdifuldt, men hvordan skal det kunne udregnes p\u00e5 det enkelte barn? Vi kender \u201dcost\u201d \u2013 alts\u00e5 hvor meget en p\u00e6dagog skal have i l\u00f8n \u2013 hvorimod \u201dbenefit\u201d \u2013 det l\u00f8nnen kaster af sig – er umuligt at s\u00e6tte tal p\u00e5. For nogen kan p\u00e6dagogen v\u00e6re \u00e5rsagen til et senere rigt og velfungerende liv med familie og arbejde. For andre har p\u00e6dagogen v\u00e6ret mere eller mindre ligegyldig. Cost-benefit-analyser af omsorgsarbejdere er umulige i den etablerede \u00f8konomi. Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 fx p\u00e6dagoger, l\u00e6rere og sygeplejersker svinger derfor i takt med det \u00f8konomerne mener der er r\u00e5d til, helt uden den mindste anelse om den \u00f8konomiske v\u00e6rdi og afkastet i fremtiden. Emma Holten bruger bevist begrebet \u201dden etablerede \u00f8konomi\u201d. Hun citerer idehistoriker Ludvig Goldschmidt Pedersen for at kalde dem, der arbejder i feltet for \u201d\u00f8konokrater\u201d. Der findes naturligvis andre m\u00e5der at t\u00e6nke \u00f8konomi p\u00e5, men disse \u00f8konomer specialiserer sig i \u00f8konomiens v\u00e6rkt\u00f8jer til at analysere, hvordan verden ser ud og hvad der skal til\u2026. Hvad ellers? Problemet er blot, at de \u00f8konomiske v\u00e6rkt\u00f8jer ikke kan tage h\u00f8jde for alle afledte virkninger. Det man sparer p\u00e5 skoler, b\u00f8rnehaver og sygehuse i dag viser f\u00f8rst resultater mange \u00e5r efter. Skattelettelser derimod, viser sig umiddelbart som merforbrug og v\u00e6kst, der kan f\u00e5 BNP (bruttonationalproduktet) til at vokse. Til geng\u00e6ld kan det give hovedpine for velf\u00e6rden. Det er her Emma Holten s\u00e5 befriende tr\u00e6kker \u00f8konomerne ned p\u00e5 et plan, hvor de h\u00f8rer hjemme; n\u00e5r de ikke kender v\u00e6rdien af omsorg, kan de heller ikke p\u00e5ber\u00e5be sig ret til den fulde sandhed. Den etablerede \u00f8konomi ville n\u00e6ppe indf\u00f8re velf\u00e6rdsstaten i dag. Uanset hvordan man regner p\u00e5 det, vil den give underskud. Forfatteren g\u00e5r ikke ind i den politiske diskussion, men for mig at se er der ingen tvivl om, at hun har opm\u00e6rksomheden rettet p\u00e5 en tendens, der v\u00e6rds\u00e6tter markedets frie kr\u00e6fter, skattelettelser og en \u00f8get individualisering. Ul\u00f8nnede omsorgsarbejdere – og det er flest kvinder \u2013 bliver ofte p\u00e5 det skammeligste udstillet som mennesker, der ikke bidrager til BNP. Selv om det isoleret set er sandt, er det et udtryk for, at det er kvinderne der er noget galt med. Ikke BNP. Holten citerer det globale konsulentbureau McKinsey for at have regnet ud, at hvis kvinder var lige s\u00e5 erhvervsaktive som m\u00e6nd, ville det skabe en global BNP-v\u00e6kst p\u00e5 28 billioner dollars. De antager med andre ord uden videre, at disse kvinder ikke skaber nogen form for v\u00e6rdi. Det v\u00e6rste ved s\u00e5danne \u201dberegninger\u201d er nok den, at der sj\u00e6ldent stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l til dem. Journalister agerer som mikrofonholdere. Der skrives og citeres som var det videnskabelige fakta. \u00d8konomiministeriets beregninger er uomg\u00e6ngelige, og oppositionen f\u00e5r altid at vide, at de er helt uansvarlige, hvis de g\u00e5r i rette med \u00f8konomerne. Emma Holten siger i sin indledning, at …\u201d\u00d8konomi er politikkens modersm\u00e5l, det er magtens sprog. Der er ikke nogen typer t\u00e6nkning, der kommer t\u00e6t p\u00e5 at have den indflydelse, \u00f8konomiens v\u00e6rkt\u00f8jer har. Hvad der er \u201dr\u00e5d til\u201d, er det samme som, \u201dhvad der er muligt\u201d\u201d. Men bogen skaber helt naturligt den tanke i hovedet p\u00e5 l\u00e6seren, at det er muligt at t\u00e6nke \u00f8konomi p\u00e5 en helt anden m\u00e5de. Alligevel f\u00e5r omsorg \u2013 en vigtig del af velf\u00e6rden \u2013 kamp til stregen i disse \u00e5r, alene fordi den ikke indg\u00e5r i den etablerede \u00f8konomis faste holdepunkter. Velstand bliver derfor vigtigere end velf\u00e6rd. \u201dUnderskud\u201d er inddelt i 9 let l\u00e6ste kapitler, med mange historiske rids, der fort\u00e6ller, hvor vi har f\u00e5et vores ideer fra. Det er en meget vigtig bog om tiden. Til tiden! En essentiel flig af demokratiet l\u00f8ftes ud i lyset for at fort\u00e6lle os, at \u00f8konomi ikke er eksakt videnskab, men et redskab der kan bruges og misbruges uden tanke for, at ingen, INGEN kan leve et helt liv uden omsorg. Det er den flig af demokratiet, hvor vi oplever en diskrepans mellem en tiltagende velstand og en samtidig nedsk\u00e6ring p\u00e5 velf\u00e6rden. Vi m\u00e5 v\u00e6lge, og for at kunne det, f\u00e5r Emma Holten os p\u00e5 bl\u00e6ndende vis til at forst\u00e5, at \u00f8konomer kun er mennesker med politiske regnemaskiner.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1404","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1404","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1404"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1404\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2640,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1404\/revisions\/2640"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1404"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}