{"id":1043,"date":"2022-06-06T07:11:57","date_gmt":"2022-06-06T07:11:57","guid":{"rendered":"https:\/\/vangstedet.dk\/?page_id=1043"},"modified":"2025-10-21T05:12:16","modified_gmt":"2025-10-21T05:12:16","slug":"annas-sang","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/annas-sang\/","title":{"rendered":"ANNAS SANG"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Mennesket er f\u00f8dt frit, men dog overalt i l\u00e6nker.<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Anmeldelse af Benjamin Koppels roman \u201dAnnas sang\u201d.<\/i><\/strong><\/p>

\u00a0– af J\u00f8rgen Vangsted, maj 2022<\/em><\/strong><\/p>

Livet starter med den omsorg for\u00e6ldre viser deres b\u00f8rn, og s\u00e5ledes dannes man i den rede, man opvokser i. Hannah, som er bogens hovedperson, har sin opv\u00e6kst f\u00f8r krigen, i en traditionsbunden religi\u00f8s j\u00f8disk familie. Hun har k\u00e6rlige for\u00e6ldre, og deres m\u00e5l er, som andre for\u00e6ldres, at give deres b\u00f8rn alt det bedste i livet.<\/strong><\/p>

Men n\u00e5r det bedste har rod i en utidssvarende kultur, kortslutter dannelsen med virkeligheden. Familiens n\u00e6sten fundamentalistiske forhold til religionen og traditionerne kolliderer med den medf\u00f8dte evne til selv at finde k\u00e6rligheden til et andet menneske – og til musikken, som er Hannahs store passion. Hendes br\u00f8dre bryder m\u00f8nsteret, til stor sorg og fortrydelse for familien, men da det er Hannahs tur, vinder hendes loyalitet til familien over den store k\u00e6rlighed til Aksel, og hun indg\u00e5r et arrangeret \u00e6gteskab med Fran\u00e7<\/span>ois<\/span> fra en rettroende fransk j\u00f8disk familie.<\/strong><\/p>

Fran\u00e7<\/span>ois<\/span> er umusikalsk og forbyder Hannah at spille i deres hjem. Derved slukkes lyset i hendes dr\u00f8m om at blive pianist. Hun f\u00f8der parret tre piger, men det er kun en dreng, der kan g\u00f8re hendes utro \u00e6gtemand tilfreds. S\u00e5dan bliver et n\u00e6sten tyrannisk \u00e6gteskab beskrevet som en cliffhanger, der hele tiden overbeviser l\u00e6seren om, at Hannah, med sin medf\u00f8dte intelligens, snart bryder ud af de middelalderlige l\u00e6nker der binder hende og d\u00f8trene, og som synes at have til hensigt at gentage sig.<\/strong><\/p>

“Annas sang” er en gribende fort\u00e6lling om den smerte, der ligger i forstenede traditioner og k\u00e6rlighed til livet. Den forelskelse hun har til Aksel og musikken bliver et omdrejningspunkt uden forl\u00f8sning, men for Hannah er det bedre at have elsket og mistet end slet ikke at have elsket. At savne den man elsker er en lykke, siger hun og citerer Rousseau, der siger, at mennesket er f\u00f8dt frit, men dog overalt i l\u00e6nker. Det er her, man som l\u00e6ser m\u00e6rker smerten p\u00e5 egen krop, for alle har vel oplevet l\u00e6nker man ikke fik brudt?<\/strong><\/p>

Jeg er sikker p\u00e5, at romanen vil g\u00e5 over i litteraturhistorien som noget af det bedste, der er skrevet. De tidl\u00f8se motiver i fort\u00e6llingen; det du ikke fik gjort, det evigt uforl\u00f8ste, det spildte talent, den ubearbejdede sorg, alliancer du aldrig indgik og det du aldrig fik sagt, er byrder, vi alle b\u00e6rer p\u00e5 i st\u00f8rre eller mindre grad. Med alderen indser man de muligheder, man har haft. Man undskylder og forklarer, for hvis meningsl\u00f8sheden i ens liv tager over, bliver det ub\u00e6rligt.<\/strong><\/p>

Hannahs historie er<\/i> n\u00e6sten ub\u00e6rlig, med alt det hendes liv har budt p\u00e5. Men Benjamin Koppel forst\u00e5r at g\u00e5 til beskrivelsernes h\u00e5rfine gr\u00e6nse, ved at lade humoren og det usagte v\u00e6re den buffer, der f\u00e5r l\u00e6seren f\u00e6ngslet til det sidste. Selv om Hannah er Anna i et virkeligt levet liv, og i Koppels familie, er det fiktion, n\u00e5r det er bedst.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t<\/span>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Mennesket er f\u00f8dt frit, men dog overalt i l\u00e6nker. Anmeldelse af Benjamin Koppels roman \u201dAnnas sang\u201d. \u00a0– af J\u00f8rgen Vangsted, maj 2022 Livet starter med den omsorg for\u00e6ldre viser deres b\u00f8rn, og s\u00e5ledes dannes man i den rede, man opvokser i. Hannah, som er bogens hovedperson, har sin opv\u00e6kst f\u00f8r krigen, i en traditionsbunden religi\u00f8s j\u00f8disk familie. Hun har k\u00e6rlige for\u00e6ldre, og deres m\u00e5l er, som andre for\u00e6ldres, at give deres b\u00f8rn alt det bedste i livet. Men n\u00e5r det bedste har rod i en utidssvarende kultur, kortslutter dannelsen med virkeligheden. Familiens n\u00e6sten fundamentalistiske forhold til religionen og traditionerne kolliderer med den medf\u00f8dte evne til selv at finde k\u00e6rligheden til et andet menneske – og til musikken, som er Hannahs store passion. Hendes br\u00f8dre bryder m\u00f8nsteret, til stor sorg og fortrydelse for familien, men da det er Hannahs tur, vinder hendes loyalitet til familien over den store k\u00e6rlighed til Aksel, og hun indg\u00e5r et arrangeret \u00e6gteskab med Fran\u00e7ois fra en rettroende fransk j\u00f8disk familie. Fran\u00e7ois er umusikalsk og forbyder Hannah at spille i deres hjem. Derved slukkes lyset i hendes dr\u00f8m om at blive pianist. Hun f\u00f8der parret tre piger, men det er kun en dreng, der kan g\u00f8re hendes utro \u00e6gtemand tilfreds. S\u00e5dan bliver et n\u00e6sten tyrannisk \u00e6gteskab beskrevet som en cliffhanger, der hele tiden overbeviser l\u00e6seren om, at Hannah, med sin medf\u00f8dte intelligens, snart bryder ud af de middelalderlige l\u00e6nker der binder hende og d\u00f8trene, og som synes at have til hensigt at gentage sig. “Annas sang” er en gribende fort\u00e6lling om den smerte, der ligger i forstenede traditioner og k\u00e6rlighed til livet. Den forelskelse hun har til Aksel og musikken bliver et omdrejningspunkt uden forl\u00f8sning, men for Hannah er det bedre at have elsket og mistet end slet ikke at have elsket. At savne den man elsker er en lykke, siger hun og citerer Rousseau, der siger, at mennesket er f\u00f8dt frit, men dog overalt i l\u00e6nker. Det er her, man som l\u00e6ser m\u00e6rker smerten p\u00e5 egen krop, for alle har vel oplevet l\u00e6nker man ikke fik brudt? Jeg er sikker p\u00e5, at romanen vil g\u00e5 over i litteraturhistorien som noget af det bedste, der er skrevet. De tidl\u00f8se motiver i fort\u00e6llingen; det du ikke fik gjort, det evigt uforl\u00f8ste, det spildte talent, den ubearbejdede sorg, alliancer du aldrig indgik og det du aldrig fik sagt, er byrder, vi alle b\u00e6rer p\u00e5 i st\u00f8rre eller mindre grad. Med alderen indser man de muligheder, man har haft. Man undskylder og forklarer, for hvis meningsl\u00f8sheden i ens liv tager over, bliver det ub\u00e6rligt. Hannahs historie er n\u00e6sten ub\u00e6rlig, med alt det hendes liv har budt p\u00e5. Men Benjamin Koppel forst\u00e5r at g\u00e5 til beskrivelsernes h\u00e5rfine gr\u00e6nse, ved at lade humoren og det usagte v\u00e6re den buffer, der f\u00e5r l\u00e6seren f\u00e6ngslet til det sidste. Selv om Hannah er Anna i et virkeligt levet liv, og i Koppels familie, er det fiktion, n\u00e5r det er bedst.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1043","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1043","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1043"}],"version-history":[{"count":15,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1043\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2643,"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1043\/revisions\/2643"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/vangstedet.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1043"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}