Anmeldelse af Emma Holtens bog “Underskud”.

– af Jørgen Vangsted, maj 2024

Den videnskab der definerer fremtiden, er den samme videnskab der definerer, hvad ”værdi” betyder. Nok er fremtiden i hænderne på politikerne, men værdi fastsættes ofte af økonomer. Men hvad gør vi, når økonomi ikke er en eksakt videnskab og økonomer langt fra er enige?

Jo, vi gør det, vi oplever og stiltiende accepterer, at politikerne håndplukker økonomer og sætter dem i spidsen for deres ideologier.

Det er fx det der sker, når regeringen påstår, at der både er plads til skattelettelser og velfærd. Det samme var tilfældet med afskaffelsen af store bededag, hvor økonomerne regnede ud, at der var en gevinst på 3 mia. kr. – blot fordi man ikke kender den økonomiske værdi af en fridag.

Emma Holten tager tager os på forrygende vis med på en rejse ind i økonomiens skjulte afkroge, hvor økonomer sammensætter deres tal og beregninger til politik. Her er ingredienser af kendte faktorer, antagelser om afledte virkninger, tilpasning til erhvervslivets ønsker og til verden omkring os. Og hun gør det med en grundig research og adskillige kildehenvisninger til kendte økonomer og filosoffer.

Med en klar feministisk økonomisk tænkning tager hun udgangspunkt i omsorg – bredt defineret – som omfatter alt hvad der sker indenfor hjemmets fire vægge, til det den offentlige sektor står for. Omsorg er en ingrediens i økonomien der er svær – næsten umulig – at sætte tal på.

Omsorg opleves som en selvfølge, men dens økonomiske værdi kan ikke måles, på samme måde som industriel produktion eller værdien af en håndværker, der straks kan indgå i den etablerede økonomi.

Kvinderne står for størstedelen af omsorgsarbejdet. Både det lønnede og det ulønnede. Det er også kvinderne der i gennemsnit tjener mindst, og den væsentligste grund er den, at deres arbejdes værdi ikke kan måles. Kvinder må tilmed ofte leve med, at de omtales som en underskudsforretning.

En pædagog udfører utvivlsomt noget værdifuldt, men hvordan skal det kunne udregnes på det enkelte barn? Vi kender ”cost” – altså hvor meget en pædagog skal have i løn – hvorimod ”benefit” – det lønnen kaster af sig – er umuligt at sætte tal på. For nogen kan pædagogen være årsagen til et senere rigt og velfungerende liv med familie og arbejde. For andre har pædagogen været mere eller mindre ligegyldig.

Cost-benefit-analyser af omsorgsarbejdere er umulige i den etablerede økonomi. Efterspørgslen på fx pædagoger, lærere og sygeplejersker svinger derfor i takt med det økonomerne mener der er råd til, helt uden den mindste anelse om den økonomiske værdi og afkastet i fremtiden.

Emma Holten bruger bevist begrebet ”den etablerede økonomi”. Hun citerer idehistoriker Ludvig Goldschmidt Pedersen for at kalde dem, der arbejder i feltet for ”økonokrater”. Der findes naturligvis andre måder at tænke økonomi på, men disse økonomer specialiserer sig i økonomiens værktøjer til at analysere, hvordan verden ser ud og hvad der skal til…. Hvad ellers?

Problemet er blot, at de økonomiske værktøjer ikke kan tage højde for alle afledte virkninger. Det man sparer på skoler, børnehaver og sygehuse i dag viser først resultater mange år efter. Skattelettelser derimod, viser sig umiddelbart som merforbrug og vækst, der kan få BNP (bruttonationalproduktet) til at vokse. Til gengæld kan det give hovedpine for velfærden.

Det er her Emma Holten så befriende trækker økonomerne ned på et plan, hvor de hører hjemme; når de ikke kender værdien af omsorg, kan de heller ikke påberåbe sig ret til den fulde sandhed.

Den etablerede økonomi ville næppe indføre velfærdsstaten i dag. Uanset hvordan man regner på det, vil den give underskud. Forfatteren går ikke ind i den politiske diskussion, men for mig at se er der ingen tvivl om, at hun har opmærksomheden rettet på en tendens, der værdsætter markedets frie kræfter, skattelettelser og en øget individualisering.

Ulønnede omsorgsarbejdere – og det er flest kvinder – bliver ofte på det skammeligste udstillet som mennesker, der ikke bidrager til BNP. Selv om det isoleret set er sandt, er det et udtryk for, at det er kvinderne der er noget galt med. Ikke BNP.

Holten citerer det globale konsulentbureau McKinsey for at have regnet ud, at hvis kvinder var lige så erhvervsaktive som mænd, ville det skabe en global BNP-vækst på 28 billioner dollars. De antager med andre ord uden videre, at disse kvinder ikke skaber nogen form for værdi.

Det værste ved sådanne ”beregninger” er nok den, at der sjældent stilles spørgsmål til dem. Journalister agerer som mikrofonholdere. Der skrives og citeres som var det videnskabelige fakta. Økonomiministeriets beregninger er uomgængelige, og oppositionen får altid at vide, at de er helt uansvarlige, hvis de går i rette med økonomerne.

Emma Holten siger i sin indledning, at …”Økonomi er politikkens modersmål, det er magtens sprog. Der er ikke nogen typer tænkning, der kommer tæt på at have den indflydelse, økonomiens værktøjer har. Hvad der er ”råd til”, er det samme som, ”hvad der er muligt””.

Men bogen skaber helt naturligt den tanke i hovedet på læseren, at det er muligt at tænke økonomi på en helt anden måde. Alligevel får omsorg – en vigtig del af velfærden – kamp til stregen i disse år, alene fordi den ikke indgår i den etablerede økonomis faste holdepunkter. Velstand bliver derfor vigtigere end velfærd.

”Underskud” er inddelt i 9 let læste kapitler, med mange historiske rids, der fortæller, hvor vi har fået vores ideer fra. Det er en meget vigtig bog om tiden. Til tiden! En essentiel flig af demokratiet løftes ud i lyset for at fortælle os, at økonomi ikke er eksakt videnskab, men et redskab der kan bruges og misbruges uden tanke for, at ingen, INGEN kan leve et helt liv uden omsorg.

Det er den flig af demokratiet, hvor vi oplever en diskrepans mellem en tiltagende velstand og en samtidig nedskæring på velfærden. Vi må vælge, og for at kunne det, får Emma Holten os på blændende vis til at forstå, at økonomer kun er mennesker med politiske regnemaskiner.