DEN VARME
Juli, 2023De virker næsten uforstående. Turisterne. Ikke blot har varmen taget glæden fra ferierejsen. Nu må de også flygte fra de udtørrede skoves flammehav, der løber med vinde hurtigere end en hest kan rende og antænder alt på vejen. Tilbage til lufthavnen, elitens stoppested, hvor der lettes og landes i frihedens navn. Et næsten tragikomisk scenarie. Den værst tænkelige ubæredygtige ferieform brænder i solens og flammernes hede med alt hvad der skal til, for i det mindste at løfte øjenbrynene og tænde et lille lys i bevidsthedens afkroge. Men hvad kommer det mig ved? Jeg er over dato og kan for så vidt være lige glad om hele Sydeuropa ørknes i takt med vores uforstandige levevis. Jeg kan jo bare læne mig tilbage og lade mig underholde af den dystopiske forestilling. Skovbrande, oversvømmelser, mennesker på flugt. Den frie verden på vej mod en afgrund af katastrofer og ufrihed. Se menneskeforstand opruste for atbeskytte den perfekte verden uden tanke for, at Putin måske er et mindre problem for os.Ingen videnskab kan bevise, at livet har nogen indbygget mening. Den skaber vi selv. Finder vi ikke meningen med livet, vil tilværelsen blive ulidelig. Men individuelle egoistiske behov sniger sigind, og mange opdager, at et forbrug, som overstiger det der kan genskabes af klima og naturens ressourcer, giver mening. Vi føler frihed forbundet med rettigheder til at købe det vi har råd til og gøre det som ikke er ulovligt. Forbrug er en vigtig forudsætning i det økonomiske system. Vækst er nødvendig. Grækerne er blevet afhængige af turister. Økonomanien breder sig og fortærer af livsgrundlaget som flammerne på Rhodos. Er det meningen, eller er det meningsløst?Den frie verden sætter sikkert pris på, at jeg ikke blander mig i hvad der giver mening for den enkelte. Men faktum er, at flyvning er den rejseform der udleder mest CO2. Og jo flere klimagasser vi udleder des mere begrænses den næste generations frihed. Jeg vil derfor reduceres til kujon hvis jeg tier. Frihed er noget vi giver til hinanden og ikke noget man stjæler fra den næste generation. Frihed der fostrer overforbrug giver ufrihed for andre. Frihed betyder ikke, vi kan gøre hvad der passer os, og grådighed trækker altid grimme ødelægende spor efter sig. Mahatma Gandhi sagde detpå en anden måde: ”There is enough for everybody’s need and not for everyone’s greed”.Men hvorfor er det så svært for det tænkende menneske? Homo Sapiens. Netop det der skulle adskille os fra dyr. Vi forstår konsekvenserne men er handlingslammede. Hvor mange varmerekorder – hvor store hagl – hvor mange oversvømmelser – hvor mange skovbrande – hvor mange flygtninge skal der til, før vi for alvor reagerer?Den perfekte levevis findes ikke. Ingen mennesker er uden fejl. Alligevel vil jeg tro, at mine børnebørn engang vil sætte pris på, at vi bestræber os på at udlede og forbruge så lidt som muligt. De vil forbande vores dumsmarte undskyldninger der starter med: ”Hvad hjælper det at jeg….”…eller: ”Jeg anser min frihed…”. Der findes ingen undskyldning for at handle mod bedre vidende. Vanære tilkommer den der ikke gør sit bedste ud fra simpel almenviden. Kun ubegavede mennesker kan tilgives, thi de af gode grunde ikke altid ved hvad de gør. I den varme.
Ytringsfrihed eller larmende plathed.
3. august, 2023 Ytringsfrihed eller larmende plathed. Den ytringsfrihed vi diskuterer i dag bygger på islamofobi, som Dansk Folkeparti i sin tid slæbte ind i de rene stuer. Det inficerede et stort flertal af politikere, og fra nullerne og frem til nu har udlændingepolitikken bygget på meningsløse generaliserende skræmmebilleder af islam. Det var så afgjort også af den grund blasfemiparagraffen blev afskaffet. Fremover skulle det være muligt at håne og fornedre andre menneskers tro – underforstået islam! Det store flertal pakkede afskaffelsen af paragraffen ind i ytringsfrihed, og det lukkede diskussionen. Set i bakspejlet kunne paragraffen måske ha´ været tjent med mere nutidige formuleringer, men afskaffelsen kan næppe tilskrives en forbedring af ytringsfrihed. Ytringsfriheden kan ikke været ubegrænset. Friheden til at ytre sig ligger tæt knyttet til den styreform en hvilken som helst kultur har valgt. Men den absolutte frihed findes ikke – ej heller til at ytre sig – nogen steder. I alle lande diskuteres gråzonerne. Også herhjemme. Det er efter min mening godt, at vi til stadighed fastholder meningen med ytringsfrihed… i modsætning til det meningsløse i at misbruge en ”rettighed” til åndsforladt hån af en religion. Der er mange der mener det er et knæfald for islam, hvis vi afstår fra at håne religionen. Men det virker modsætningsfyldt i et land med religionsfrihed. Derfor er muslimerne i Danmark af god grund kede af, at netop deres religion altid står for skud. I min optik betyder religionsfrihed, at vi også har pligt til at beskytte den selv samme frihed, så længe det kan ske indenfor det sekulariserede samfunds rammer. Selv er jeg at betragte som en ateist, der betaler kirkeskat. Men i seminarietiden mødte jeg en religionslærer som var eminent til at forklare troens anatomi. Vi læste Mikael Rothsteins ”Gud er (stadig) blå”, Naser Khaders ”Ære og skam”, en del af Jan Lindhards bøger og mange andre tekster. Det jeg udledte af min lærer og forfatternes tekster var en hel enkel og logisk forklaring på religion som fænomen. Det er muligt, at det er løgnehistorier alt sammen, men de hellige skrifter er med til at ordne et kaos i mennesker, som videnskaben ikke formår. Religion er forklaring på det uforklarlige. Alle må vi tro om det vi ikke ved. Behovet er naturligvis individuelt, men for rigtig mange er religiøse skrifter vigtige som salt og brød. Og som Rothstein fortæller, er der reelt mellem 20.000 og 30.000 kristne retninger. Det samme er vel tilfældet indenfor islam. Generalisering er derfor infantilt og afstumpet. Niels Hausgaard morede sig engang til en koncert over emnet. Danskeren – der havde samme kulør som grise – sagde til indvandreren, at alle muslimske mænd voldtog deres døtre. Hertil svarede invandreren, at alle danske mænd til gengæld sked i bukserne. Det var naturligvis efter den stedlige kulørs mening det rene opspind og løgn. Men invandreren lagde nu hovedet på skrå og sagde: ”Nå, det er måske aldrig sket?” Det er ikke underligt, at religion er forbundet med stærke følelser. Selv om jeg ikke selv tror på en gud, kan jeg ikke forstå det rimelige i at håne det andre finder trøst i. Endvidere er det paradoksalt, at man kan hylde bogafbrænding i ytringsfrihedens navn. Det hænger ikke sammen. Der går ingen skår af ytringsfriheden ved at rense den for larmende plathed. Det er derfor mit håb, at politikerne indrømmer det var dumt at afskaffe blasfemiparagraffen i stedet for at forbedre den.
Vi skal da ha ….
Om forbrug og ressourcer …. af Jørgen Vangsted TRYK på billedet og læs mere…
Krigens narrativ
af Jørgen Vangsted I januar 2002 indgik Danmark i en NATO-styrke i jagten på al-Qaeda i Afghanistan. Begrundelsen var terrorangrebet på USA 11. september 2001. Afghanerne skjulte angiveligt bagmændene, og det var nok til, at USA startede bombning af landet i oktober 2001. Andre NATO-lande gik med i krigen, og de sidste tropper blev først trukket ud af Afghanistan i 2021. Begrundelsen for den krig var hensynet til vores egen sikkerhed. LÆS VIDERE …..
Det er synd for de rige …
Refleksion en klar februardag….. klik og læs mere Af Jørgen Vangsted
Januarhilsen 2022
KLIK på billedet for at åbne “Januarhilsen 2022” Januarhilsen
Decemberhilsen 2021
KLIK på billedet for at åbne “Decemberhilsen 2021” Decemberhilsen 2021
