Juli, 2023
De virker næsten uforstående. Turisterne. Ikke blot har varmen taget glæden fra ferierejsen. Nu
må de også flygte fra de udtørrede skoves flammehav, der løber med vinde hurtigere end en hest
kan rende og antænder alt på vejen. Tilbage til lufthavnen, elitens stoppested, hvor der lettes og
landes i frihedens navn. Et næsten tragikomisk scenarie. Den værst tænkelige ubæredygtige
ferieform brænder i solens og flammernes hede med alt hvad der skal til, for i det mindste at løfte
øjenbrynene og tænde et lille lys i bevidsthedens afkroge.
Men hvad kommer det mig ved? Jeg er over dato og kan for så vidt være lige glad om hele
Sydeuropa ørknes i takt med vores uforstandige levevis. Jeg kan jo bare læne mig tilbage og lade
mig underholde af den dystopiske forestilling. Skovbrande, oversvømmelser, mennesker på flugt.
Den frie verden på vej mod en afgrund af katastrofer og ufrihed. Se menneskeforstand opruste for at
beskytte den perfekte verden uden tanke for, at Putin måske er et mindre problem for os.
Ingen videnskab kan bevise, at livet har nogen indbygget mening. Den skaber vi selv. Finder vi
ikke meningen med livet, vil tilværelsen blive ulidelig. Men individuelle egoistiske behov sniger sig
ind, og mange opdager, at et forbrug, som overstiger det der kan genskabes af klima og naturens
ressourcer, giver mening. Vi føler frihed forbundet med rettigheder til at købe det vi har råd til og
gøre det som ikke er ulovligt. Forbrug er en vigtig forudsætning i det økonomiske system. Vækst er
nødvendig. Grækerne er blevet afhængige af turister. Økonomanien breder sig og fortærer af
livsgrundlaget som flammerne på Rhodos. Er det meningen, eller er det meningsløst?
Den frie verden sætter sikkert pris på, at jeg ikke blander mig i hvad der giver mening for den
enkelte. Men faktum er, at flyvning er den rejseform der udleder mest CO2. Og jo flere klimagasser
vi udleder des mere begrænses den næste generations frihed. Jeg vil derfor reduceres til kujon hvis
jeg tier. Frihed er noget vi giver til hinanden og ikke noget man stjæler fra den næste generation.
Frihed der fostrer overforbrug giver ufrihed for andre. Frihed betyder ikke, vi kan gøre hvad der
passer os, og grådighed trækker altid grimme ødelægende spor efter sig. Mahatma Gandhi sagde det
på en anden måde: ”There is enough for everybody’s need and not for everyone’s greed”.
Men hvorfor er det så svært for det tænkende menneske? Homo Sapiens. Netop det der skulle
adskille os fra dyr. Vi forstår konsekvenserne men er handlingslammede. Hvor mange
varmerekorder – hvor store hagl – hvor mange oversvømmelser – hvor mange skovbrande – hvor
mange flygtninge skal der til, før vi for alvor reagerer?
Den perfekte levevis findes ikke. Ingen mennesker er uden fejl. Alligevel vil jeg tro, at mine
børnebørn engang vil sætte pris på, at vi bestræber os på at udlede og forbruge så lidt som muligt.
De vil forbande vores dumsmarte undskyldninger der starter med: ”Hvad hjælper det at
jeg….”…eller: ”Jeg anser min frihed…”. Der findes ingen undskyldning for at handle mod bedre
vidende. Vanære tilkommer den der ikke gør sit bedste ud fra simpel almenviden.
Kun ubegavede mennesker kan tilgives, thi de af gode grunde ikke altid ved hvad de gør.
I den varme.